[ Svar på denne artikkelen  | Neste | Forrige | Opp ]

Svar til Tor om Christoffer Madtzen

Type_artikkel: SVAR FRA
Navn: Erik Krog fra Danmark
Postadresse: DK3770 Allinge
Kommuner_omraader: Helgøya og Toten
Bekreftelse: Ja
Date: 03.09.06

Artikkelens_innhold

Hej Tor! Jeg har prøvet at svare dig, men af en eller anden grund, er mit svar ikke kommet på listen. Da det er ret vigtigt, at jeg kommer videre i min slægtsforskning i Norge, er jeg meget glad for at der er én der har svaret, så måske kommer jeg videre med fælles hjælp. Min datter Randi er Norsk gift og bor i Brumunddal, og har lige fået sit barn døbt i Helgøya Kirke, derfor er det vigtigt for mig at komme videre herfra. Jeg sender det jeg har om Christoffer Madtzen - eller rettere hans søn Jacob Madtzen i håb om du kan hjælpe mig: Jacob Madtzen blev født i 1664 i Norge. Jacob Madtzen må betragtes som slægtens stamfader på spindesiden her i landet. Hans fødested er antagelig Helgeøen eller Toten. Desværre er embedsarkivet for Nes og Helgeøens Sognekald gået tabt ved præstegårdsbranden i 1802; Ligeledes er Hovindsholm blevet hærget af ild tre gange, så noget bestemt om hans fødested kan ikke fastslås. Han var forvalter ved Vejrupgaard, men tillige Selvejerbonde. Vejrupgaard i Birkende ejedes af Casper Christoffer Brockenhus, født 1649 - død 1713. Han havde været Generaladjudant hos Christian V i Norge. Ved sit giftemål den 11/7-1678 med Cathrine Hedevig Løvenhielm Hansdatter til Vejrup og Selleberg på Fyn, erhvervede han et stort Jordgods og ejede blandt andet ifølge Matr. fra 1683/84 hele helgeøen med ialt 4 helgårde, 14 halvgårde og 9 ødegårde. Det må antages, at Jacob Madtzen før sin indkaldelse til Danmark, har haft stilling på en af de norske gårde. Ifølge Birkende kirkebog, hvor vi første gang i Danmark finder hans navn, bliver han 2. juledag 1691 trolovet og den 20/5-1692 viet til Anne Mogensdatter, født i Kerteminde - død 8/2-1743 (92 år) i Birkende. Hun var datter af byskriveren i Kerteminde, Mogens Johansen, født 1614 i Kerteminde. Af registreringen af boet efter Jacob Madtzens død 6/4-1725 får man indtryk af, at hjemmet er velstillet på jordisk gods, særlig må man lægge mærke til den store besætning: 13 "Bæster" (heste), 25 stk. qvæg, 27 får og 13 svin m.m. Selve indboet må for den tid kaldes fornemt med den store mængde "Tintøj", fade og "Tælerkener" i Krontin, sengeklæder, ialt 35 Nummere, "Den salige Mands Gangklæder" = 27 Nummere, "lintøj", møbler, deriblandt 16 "Schielerier". Der er ingen tvivl om, at de har været flittige, stræbsomme gårdmandsfolk, der har haft evne til at drive en nøgen gård frem til et højt stade. Følgende oplysning er fra Rigsarkivet i København: Hr. Casper Christoffer Brochenhuus Testamente af Data 22. juli 1697, at hans Søn høyedle og velbaarne Hr. Oberst Hans von Løwenheilm skulde efter hans død nyde den Lyche at blive Arving efter hans Excellence og velbaarne Hr. General Hr. Hans Løwenheilm, da at betale til sal. Jacob Madtzen 400 Rigsd. Casper Christoffer Brochenhuus f. 1649 paa Hovinsholm, død 10-04-1713, begr. i Nes Kirke, Norge. Med venlig hilsen Erik Krog


Sist endret: 19.02.15